• 32 22 41 10
  • Peter Bangs Vej 7A etage 2, Frederiksberg
  • Alle dage 8.00-16.00 - tirsdag, onsdag og torsdag tillige 16.00-17.30
INFLUENZA-VACCINATION 2020

INFLUENZA-VACCINATION 2020

Vi er klar med influenzavaccination fra uge 43.

I sæsonen 2019-2020 flyttedes tilbuddet om gratis vaccination til 1. november i stedet for 1. oktober, hvilket hovedsageligt skyldtes sen levering af årets vacciner. I denne sæson er tilbuddet rykket tilbage til 1. oktober, dels fordi vaccinerne er tilgængelige, og dels ud fra ønsket om, at gøre vaccinationsperioden så lang som muligt, da COVID-19 forholdsregler forventes at skabe forsinkelser og øget tidsforbrug i forbindelse med vaccination.

Tilbud om gratis influenzavaccination gives til alle, der er fyldt 65, samt særlige persongrupper med bopæl i Danmark eller med ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark fra 1. oktober 2020 frem til 15. januar 2021. For gravide i 2. eller 3. trimester samt for personer med immundefekt og deres husstandskontakter dog til udgangen af februar.

Uddybende om målgruppen

1) Personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2021.
2) Førtidspensionister.
3) Kronisk syge, efter en lægelig vurdering, herunder:
– Personer med kroniske lungesygdomme.
– Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk).
– Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).
– Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.
– Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.
– Personer med kronisk lever- og nyresvigt.
– Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
4) Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) efter en lægelig vurdering.
5) Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
6) Gravide i 2. og 3. trimester.
7) Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, efter en lægelig vurdering.
8) Personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgaver med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for alvorligt forløb med influenza.

Tidsbestilling til vaccination

Grundet coronasituationen skal der bestilles tid til influenzavaccination. I uge 43 og 44 vil det hovedsalig være muligt, at bestille til tidsrummet kl. 8.00-9.00 samt 13.00-15.00. Fra uge 45 hovedsalig i tidsrummet 14.00-15.00.

Regler i forbindelse med vaccination

  1. Anvend mundbind under hele opholdet (vi foretrækker mundbind, type 2).
  2. Kom til tiden, ikke før.
  3. Efter endt vaccination afventes evt. eftervirkninger på fællesgangen i 10 minutter, herefter kan man gå, hvis der ikke er opstået problemer.

Samtidig med influenzavaccination kan gives pneumokokvaccination (læs mere om pneumokokvaccinationen HER).